Vores kaffe

Lad os bare sige det som det er - vi elsker kaffe og vi elsker hele processen som fører mod den perfekte kop. Kaffe handler for os om nydelse, og derfor værdsætter vi også kvalitetskaffe der er taget godt hånd om, hele vejen fra dyrkning til kop.

Kaffe har været nydt over det meste af verden gennem århundrede, den indeholder det virksomme stof koffein og en lang række andre vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne. Smagen afhænger blandt andet af dyrkning og sted, behandling af kaffebærrene efter høstning, ristning og efterfølgende malning af bønnerne, og til sidst brygningen denne fantastiske drik.

Vi synes næsten kaffe er en magisk drik, den perfekte kop er forskellig fra person til person, og der er store kulturelle forskelle når det kommer til kaffe og hvordan den brygges og nydes. Men der er altid en ting som går igen, uanset hvor og hvordan kaffen nydes og det er at smagen og aromaen aftager efter ristningen og især efter malningen af kaffebønnerne. Derfor både rister og maler vi selv vores kaffe, så vores gæster kan få den fulde smag og aroma når de besøger vores Café.

Økologisk og fairtrade certificeret

Når man vælger kaffebønner, så er det selvfølgelig vigtigt den er dyrket under de bedste forhold, så kvaliteten er i top. Men vi mener også kaffen "smager" bedre når man kan nyde den med god samvitighed - derfor bruger vi kun økologisk kaffe som er fairtrade mærket, så vi ved den også er dyrket med respekt for sociale og miljømæssige værdier.

Få den som du kan lide det

Vi tilbereder din kaffe præcist som du foretrækker det. Kaffe er ikke bare kaffe, det fås i rigtig mange varianter, og hver slags kan tilpasses i styrke og evt. blandingsforhold, hvis du kan lide varianterne med mælk.

Vi forsøger også at huske hvordan hver af vores stamgæster bedst kan lide deres kaffe. Og hvis du giver os lov, laver vi en lille notits om dine præferencer, så vi hver gang du besøger os kan lave din kop præcist som du bedst kan lide det.

Hver anden fredag holder vi kaffesmagning, hvor du får mulighed for at prøvesmage og finjustere forskellige kaffetyper, indtil du finder lige den kop der får dig til at sige "wauw - det er den bedste kaffe jeg har smagt".

Nyd vores kaffe hjemme

En af grundende til vores kaffe smager så godt er, at vi nøje udvælger de bedste bønner, som vi selv rister og først maler lige inden vi brygger kaffen.

Og nu kan du få vores friskristede kaffe med hjem, så du kan nyde den hjemme og dele den med dine egne gæster.

Hvis du ikke selv har en kaffekværk, maler vi gerne bønnerne for dig, men vi anbefaler altid at bønnerne først males kort før den skal bruges, for så snart kaffen er malet så forsvinder en den af aromaen og smagen hurtigt.